Side:Møllen.djvu/318

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

306

— Saa! Og det er maaske meget dumt af mig?

— Du leger med os, ligesom Pilatus med Musen … Husbond har du allerede slugt.

— Ja, tag du dig bare i Agt! dig skal jeg ogsaa nok faa slugt.

Og hun klaprede med Tænderne, mens Øinene lo.

Jørgen grinede:

— Vel bekomme!

Deres Øren vare nu blevne saa vante til Larmen, at de til Nød kunde føre en hel Samtale. Rigtignok maatte de ikke spare paa Stemmerne, og den Talende maatte hver Gang næsten berøre den Andens Øre med Læberne. Ved en saadan eiendommelig Taleleg var det den naturligste Sag af Verden at de kyssedes — og det gjorde de. Jørgen begyndte, og hun lod ikke Kyssene blive siddende paa sig men gav ham dem tappert tilbage: —

— Jeg begynder allerede, ser du.

— Smager det godt?

— Ja efter mer.

— Der har du det.

— Saa vær nu engang rolig lidt igjen … Jeg har ikke været helt oppe.

— Der er bare Hatten.

— Ja, men den maa du ogsaa vise mig.