310
Vingerne sidder, og den stikker meget længer ud til Siderne.
— Maaske er det derfor, man kalder den »den lange«, formodede Lise leende.
— Troer du? Du er nu saa meget vittig. Naa, — nu gaar dog Svandsen ned herfra — denne store Bjælke kalder man Svandsen — (med et kjærtegnende Spark af det ene dinglende Ben) den gaar dog helt ned til Omgangen og ved Enden af den er Gangspillet — kan du se? .... Naa, og de skraa Stænger forbinder det altsammen — det er Krøistyveret, det Hele. Naar nu Gangspillet bliver dreiet og rykker frem, saa rykker Svandsen med, og saa maa hele Krøistyveret dreie sig — og Hatten med, kan du vel begribe.
Lise havde overmaade opmærksomt fulgt dette Foredrag med Øinene og nikkede nu eftertænksomt:
— Ja, det forstaar jeg meget godt … Men jeg gad gjerne se det — jeg maa selv være heroppe.
— Ja, det er der saamænd ikke nogen Vanskelighed ved. En Dreining kunde heller ikke skade noget — det er dog Pokkers som den Vind gaar østlig.
— Hvor man kan se alting pænt heroppefra!
— Ja, det har du rigtignok Ret i, ligesom paa Landkortet i Skolen — bare at det her altsammen er virkeligt.
