Denne side er blevet korrekturlæst
III.
Lise var ganske rigtig derinde.
Hun havde Favnen fuld af en Dyne, som hun stod og boltrede med, og kun hendes tilbagebøiede Ryg og Nakken viste sig tydelig mod det svage Lys, der kom ind ad det lille Vindue mod Øst. Midt paa Gulvet mødtes det med en Smule Dagskjær fra den aabne Dør ud til Underkjørslen; men til begge Sider flød Rummet ud i Tusmørke, og skjøndt det ikke var synderlig stort, dæmrede Kalkvæggene kun mat om utydelige, dunkle Masser — Senge, Kister, et Skab og ophængte Klædningsstykker.
— Naa, du er her! udbrød Jørgen, endnu i Døren, med et Forsøg paa at give den Overraskede.
Lise dreiede Hovedet, snarere fordi Dynen truede med at slaa sammen om Næsen paa hende, end for at se paa Jørgen.
