24
der sidder inde med en Trumf, den han ikke vil spille ud, før der er godt Stik.
— Veed du kanske, hvad han har været efter? spurgte hun endelig.
— Ja, det er Præsten, der er derinde.
— Jøsses da! hviskede hun i en forskrækket Tone og vendte sig helt om.
Der lød en sagte Miaven, og noget Hvidligt bevægede sig nede i Skyggen. Det var Pilatus, som Jørgen ikke havde bemærket, da den havde siddet halvt inde under Sengen. Den gnubbede sig op ad hendes Skjørt og strakte Hals med en kjælen Knurren, saa at dens bredkjæbede Hoved, der i Dunkelheden lignede et uhyre Slangehoved, næsten naaede til hendes Knæ; de gule Pupiller syntes at blive større og skinne stærkere. Jørgen fik en Følelse af Uhygge overfor dette stilfærdige, snigende Væsen, der syntes at høre med til hendes Person ligesom det Dyr, der tillægges en Gudinde. Det var, som om den med et uforklarligt Instinkt sporede, at der var noget Vigtigt paa Færde, at dens Herskerinde var i Begreb med at stige, og derfor saa meget ivrigere søgte at indsmigre sig hos hende, der stod der og aandede ganske kort af Sindsbevægelse, med en behagelig kildrende Fornemmelse af den varme, pelsklædte Dyrekrop, som gned sig op ad hendes Ben.
