348
han var særlig tilfreds med mig; naa, den kommer jo ogsaa ham selv tilgode. Han har skudt og stjaalet sin sammen, det Bæst.
— Den bringer ham maaske Pengene ind igjen.
— Det passer, det passer lige paa en Prik, svarede Vennen med en bister Latter; — for den har allerede næsten indbragt ham en Ansættelse med god Løn — ja vel, naar jeg ikke havde været der. Det er saamænd ikke mer end en Time siden, saa kommer Kammerherren ridende her forbi. Naa, jeg fortæller ham jo blandt Andet, at Peer Vibe har været paa Spil igjen inat. Og saa siger Kammerherren, han har allerede spekuleret Noget ud. Han vilde ansætte Peer her som Skovbetjent, ellers stjal han os alt Vildtet væk, mente han.
— Det synes jeg var at gjøre Ulven til Faarehyrde.
— Aa nei, aa nei, saa dumt var det just ikke. Vores Vildt havde han saa nok ladt i Fred. Der er jo Skove nok tilovers for hans Maaneskinsnætter — Kongeskoven og ogsaa nordpaa Kovænget naaer han ganske bekvemt … Men skal man maaske taale saadan Noget, at Forbrydelsen bliver belønnet? Her gaar mangen brav fattig Mand og vilde være lykkelig over den Stilling, og saa skulde han ikke faa den, fordi man er bange for saadan
