Side:Møllen.djvu/366

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IV.

Mølleren traadte ind i Underkjørslen.

Han havde sat Hesten i Stald og givet den Foder, lidt forundret over, at Lise ikke var kommen springende ud ad Døren. Formodentlig sad hun i sit Kammer og havde ikke kunnet høre Vognen.

Men hun var ikke at finde i hele Huset, og i Haven saaes hun heller ikke. Det var en lille Skuffelse, men hun maatte jo snart vise sig. Maaske var hun gaaet lidt ud ad Veien, da det efter saa mange kjedelige graa Timer endelig blev lidt farvet og kjønt. Det var rigtignok Noget, der aldrig i Livet vilde være faldet hende ind, men han forudsatte naivt, at hvad der glædede ham ogsaa maatte glæde Andre, især hende — den Elskede!

Imidlertid vilde han se, hvad Jørgen tog sig for. Maaske var hun ogsaa just i Færd med at gjøre i Stand i Karlekamret. Han lukkede Døren op og kiggede derind. Værelset var tomt.