358
Væsner giver den sande Heros. — Det var ogsaa et stort Spørgsmaal, paa hvilken Side Retsgrundens moralske Fordel var. Enhver veed, at en lille Hund i sin egen Gaard seierrig kan tage Kampen op med en større: men hvem tilhørte Kværnloftet? Kiss nærede ikke den fjerneste Tvivl om, at det var hans, og det kan heller ikke nægtes, at Pilatus saa længe — omtrent et Aar — faktisk havde anerkjendt Kiss' Besiddelsesret, at denne vel nu maatte anses for at have faaet Hævd. Men til Trods for sit Navn anerkjendte Pilatus i dette Øieblik ikke Romerrettens præscriptio temporis, men bekjendte sig tvertimod leilighedsvis til den germanske Bondeprotest: hundred Aars Uret skaber ikke eet Aars Ret. Den betragtede Kiss som en fræk Usurpator, mod hvem hele dens redelige Sjæl blussede op i Fyr og Flamme
Og saa rasede Krigen da videre, rig paa Afvexlinger: nu oppe paa et Sækkebjergs Høider, som Kiss havde besat, og paa hvilke Pilatus gjorde gjentagne men forgjæves Angreb — nu i Hjørnet mellem Melkarret og Kornkassen, hvor den med Tab af et halvt Øre fra Bjergexpeditionen tilbageslagne Pilatus foreløbig havde forskandset sig — og endelig — efterat Pilatus i et gunstigt Øieblik var brudt ud og havde oprevet Fjendens Flanke — midt ude paa den aabne Slette. De krøb paa Bugen rundt om hinanden, gjensidig lurende paa en Blottelse;
