Side:Møllen.djvu/381

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

369

Mølle og i Hannes Skov. Af hin var han jaget ud, og nu flygtede han til denne. Rigtignok havde han heller ikke Noget at søge her. Intet Steds havde han Noget at haabe. For ham var Alt ude.

Det var den Følelse, der beherskede ham helt; Tanker havde han slet ingen af. Han følte at han have begaaet noget Skrækkeligt. — Ikke egentlig saaledes, at han havde levende Afsky for sin Handling eller Medlidenhed med Ofrene; men han ynkede sig selv: en stor Ulykke var brudt ind i hans Liv og havde for bestandig lagt det øde. Han var sig bevidst, at det vilde være det Bedste for ham, hvis der fra den Sky deroppe slog et Lyn ned i ham, eller hvis Blæsten rev Bøgen om og begravede ham under den.

Et Skud knaldede gjennem Skoven. Hans Øre havde ikke Skovfogdens Erfaring, og han kunde ikke sige om det var Peer Vibes Bøsse, der lod sig høre, men han forestillede sig det og skjælvede ved Tanken om at være den Myrdedes Broder saa nær — thi Skuddet var ikke faldet mange hundrede Skridt borte. En Krybskytte vil ikke selv gjerne ses af Nogen, men hvis han nu bemærkede Mølleren, idet han listede sig forbi — vilde det saa ikke senere være mistænkeligt? Naa, naar han laa ganske stille, vilde en Krybskytte heller ikke faa