372
Beskyldningen for Mord vilde altsaa neppe kunne finde noget Holdepunkt. Men kunde han blive straffet for uforsætligt Drab ved Uforsigtighed? Nei, de Sagkyndige — andre Møllere — maatte udsige, at det ikke kunde medføre nogen Fare for en Svend, der var oppe i Hatten, at denne uventet blev dreiet, og at der følgelig ikke havde foreligget nogen Grund for Mølleren til at gaa op og se efter, før han foretog den Dreining, som var nødvendig paa Grund af at Vinden havde vendt sig.
Der var noget ganske ejendommeligt Velgjørende ved at forfølge en saadan praktisk Tankegang og omsigtsfuld sørge for sin Frelse, i Stedet for i tom Fortvivlelse at ruge over sin Ulykke.
Han vilde gjennemgaa det altsammen endnu en Gang, for at ikke et eller andet Punkt, der kunde blive fordærveligt, skulde undgaa hans Opmærksomhed.
Altsaa: Han havde dreiet Møllen uden at tænke over, at der kunde være Nogen deroppe, men var saa bleven opmærksom ved den Omstændighed, at Gangspillet blev saa trangt og tilsidst gik helt i staa. Var saa gaaet ind paa Kværnloftet, havde tændt en Lampe og set Blodet, og var styrtet forfærdet bort uden at vide hvorhen, blot bort fra Møllen!
