375
— Ja men Jacob! hvor kommer du dog herud: saadan midt om Natten? Du ser saa underlig ud — hvor er din Hat?
— Min Hat? ja, jeg veed saamænd ikke — maaske har jeg slet ikke haft den paa —
— Jakob — hvad er der dog i Veien! er der hændet Noget?
— Ja, Vilhelm … Det er et Ulykkestilfælde oppe i Møllen.
— Gud bevares! Er nogen af Svendene kommen til Skade?
— Ja, jeg veed ikke engang rigtig selv, hvad det er, men det maa være noget Frygteligt.
Og han fortalte Vennen, hvad der var forefaldet, kun ikke, at han selv først havde været oppe paa Lorisloftet. Han berettede udførlig og forklarede mange Enkeltheder, thi Skovfogden var ikke meget fortrolig med Indretningerne i en Mølle.
— Og du har ikke set efter?
— Nei, jeg blev altfor bange.
— Det var ikke rigtigt!
— Nei, det var ikke rigtigt, det faldt mig ogsaa ind nu, og jeg var netop paa Veien hjem … Vilhelm, gaa med mig!
— Ja, jeg gaar med.
— Tak! det var et lykkeligt Tilfælde, at jeg traf dig.
