29
kun stødvis Ordene frem — det var ligesom hun frygtede, at ved at haabe anderledes end hun kunde han ødelægge Spillet for hende; som om et Ønske eller en Bøn kunde holde en Døende i Live! For det var jo muligt, at Skinsyge paa Mølleren kunde bringe ham til den Dumhed. Var det ikke det, der laa i hans Ord »saa veed jeg nok, hvem der bliver Møllerkone«?
Jørgen betænkte sig et Øieblik.
— Ja men, jeg kan jo altid blive sendt bort, hvis Husbond skulde finde paa at ville være af med mig, og saa er det jo lige galt — — for mig da.
— Nei, Jørgen, svarede Lise ganske beroliget, — naar jeg først er blevet Kone i Huset, saa kommer jeg vel nok til at tale et Ord med, og der skal ikke være Tale om andet, end at du kan blive her, saalænge du bare vil, og jeg skal saamænd sørge godt for dig … og jeg synes nu, vi kunde have det godt alle sammen.
Hun dvælede lidt paa de sidste Ord og tog saa pludselig Pilatus, der igjen var begyndt at gnide sig op ad hende, løftede den op i sin Favn og trykkede den til sit Bryst som et Barn: »Ja, vi skulde faa det saa godt sammen, alle sammen, ikke sandt, Pilatus?« — kjælede hun i en syngende Tone, og Katten svarede med en salig Knurren, mens den med usigeligt Velbehag rullede sig tilrette i denne
