402
især ikke godt for dig nu … Se, jeg vilde jo ikke trænge ind paa dig saadan, hvis jeg kunde tro, at der paa din Side var noget Virkeligt i Veien, jeg mener, at du havde faaet et andet Sindelag overfor Hanne — at du ikke ønskede at gifte dig med hende — —
— Nei, paa det Lav, mumlede Mølleren — det kan du jo nok vide, at jeg gjerne vil —
— Ja, jeg veed det; det er blot Livsmodet, der mangler dig, og derfor er det at jeg siger til dig: du maa ryste det Tryk af dig, du maa tage fat paa at leve, for dette her er jo ikke Liv.
— Nei, det er sandt hvad du der siger, det er ikke Liv, saadan som jeg har gaaet her i Vinter — og nu er det blevet Foraar — aa Gud ja! og jeg er bange for, at det bliver ikke anderledes med mig, du.
— Vist saa, vist saa.
Mølleren rystede mismodig paa Hovedet.
— Og saa kan du nok forstaa, saa synes jeg dog, at det er saadan et stort Ansvar at binde en Pige til mig … Det gjør mig ondt for Hanne.
— Nei, hør nu! sæt dig dog ikke saadan Noget i Hovedet. Og desuden Hanne — ja, hun er jo nok en ung Pige — skjønt saa pur ung er hun jo da heller ikke — men jeg mener, hun er
