407
— Aa, det begyndte for den Sags Skyld strax — med Katten.
— Pilatus?
— Ja vel … Du veed jo nok, at Pilatus gik aldrig over paa Møllen. Men den Aften var han der … ja, du saae ham jo selv … Naa, troer du, han har forladt Møllen siden den Dag? Maaske lige at han et Par Gange har været ovre i Kjøkkenet eller listet lidt om i Gaarden — i Begyndelsen at sige. Men han boede i Møllen lige fra den Time af, og Møllekatten, Kiss, han maatte fortrække.
— Det er vel rimeligst, at han ikke har syntes om den nye Pige — saa godt som om Lise, og Møllen kjendte den jo ud og ind fra gammel Tid.
Mølleren smilede spodsk:
— Ja vel — ja, saadan har jeg ogsaa sagt til Christian, for han saae strax, at der var Djævelskab ved Dyret. Om Aftenen gaar Pilatus altid deroppe paa Kværnloftet — han gaar rundt i en Kreds — henne til den ene Side — ved Trappen — saadan som du saae ham gaa den Aften, og saa ser han tilveirs og mjaver. Og han er ikke til at jage bort.
— Hm. Ja, det er jo løierligt nok. Men — kanske saadan et sølle Bæst kan blive tovelig i Hovedet ligesom vi andre. Det kan da ske med en Hjort, at man er nødt til at skyde ham, fordi han
