416
og saae Lysskjær i Gjennemkjørslen, fuldt af hvirvlende Røg; og han gik derind, og derinde i Kamret stod Jørgen ved Sengestolpen og røg, og Lise havde just bredt Lagnet over Sengen, hvor det endnu posede sig op — — de er der begge — og nu vender hun Hovedet og ser ligegyldig paa ham …
Der lød et høit Skrig.
Han stirrer ind i et blegt, fortrukket, fregnet Ansigt med rødt Haar, der stritter forvildet, og som et Par Hænder farer op i, ligesom for at hjelpe det til at reise sig i endnu vildere Forfærdelse — han sidder ikke længer paa Sækken, men staa opreist og stirrer lige ind i dette Ansigt og forstaar ikke strax, at det er Christians.
— Jøsses da!
— Hvad er der?
— Hørte Husbond Noget?
— Jeg hørte En skrige.
— Det var mig. Men har Husbond da ikke hørt det dryppe?
— Nei. Har du?
— Nei — men Husbond sprang op og saae saa underlig ud og saa — saa tænkte jeg, at maaske Husbond — —
— Sludder!
Mølleren bøiede sig, tog Spanden op af dens Fordybning og holdt den helt hen til Lampen for
