Side:Møllen.djvu/436

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

424

udset i Veien — og han vidste ikke engang, om han ønskede det. Selv at trække sig tilbage kunde der i hvert Fald ikke være Tale om. Det havde ved den retslige Undersøgelse været af yderste Vigtighed for hans Renselse, at Alt kom frem, hvad der talte imod Antagelsen af Skinsyge fra hans Side overfor Lise og Jørgen; og det kraftigste Middel hertil var Fastslaaelsen af, at han elskede en Anden og vilde gifte sig med hende. Derfor var ogsaa Hanne bleven forhørt; hun bevidnede sin egen Kjærlighed til Mølleren, og skjøndt der ikke mellem dem direkte havde været talt om Kjærlighed, fremkom der dog ved hendes klare Redegjørelse tilstrækkelige Data til i Forbindelse med de andre Vidners Udsagn at sætte Sagen udenfor al Tvivl … Skjøndt det nu ikke var kommen til en offentlig Retsforhandling, kunde det ikke være Andet, end at alt dette blev bekjendt — saa meget mer, som det var i Møllerens Interesse. Denne Gang var den tøvende og beslutningsudygtige Mand kommen saare let over et ofte ret vanskeligt Livsskridt — han slap ganske for Frieri og var offentlig forlovet, inden han vidste af det. Hvordan skulde han altsaa under saadanne Forhold kunne trække sig tilbage? Men ogsaa at udskyde Sagen var vanskeligt, efter den Samtale, som Svogeren idag havde søgt og haft med ham. Saa maatte han vel virkelig tage Mod til sig,