32
— Troer du da, Nogen vilde give dig en Mølle paa den Maade?
— Nei, maaske ikke saadan strax.
— Og det skulde man gaa og vente paa — nei du —!
Jørgen sukkede — resigneret, men med en vis hemmelig Lettelse. Han var nemlig bleven noget urolig ved den positive Vending, Samtalen havde taget. I Grunden havde han kun villet aflokke hende en Ømhedserklæring, og hvis Lise havde taget ham paa Ordet og givet ham Haand og Hjerte som Forskud paa hans improviserede Mesterskab, vilde saa stor en Lykke have sat ham i alvorlig Forlegenhed. — Han havde nu taget sin Træpibe i Vindueskarmen og vilde lukke Vinduet op for at kradse den ud, da en rasende Hvæsen fik ham til at vende sig om.
Lars stod i Døren; ved hans Fødder laa en lille Klump med et Par lysende Pletter, og midt paa Gulvet krummede Pilatus Ryg: — det var de to fjendtlige Husaander, der var mødtes i et Grændseland, til hvilket hver af dem havde en vis Ret som hørende til dens Domaine.
Møllekatten var et magert, graastribet Dyr. Den levede næsten udelukkende i selve Møllen, hvor den fandt Overflod af Mus og undertiden, i de høiere Regioner, endog kunde snappe sig en
