Side:Møllen.djvu/440

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

428

Den var standset et Par Trin nedenunder og saae op paa Mølleren med sine ravgule Øine, hvori Pupillerne trak sig sammen til en sort lodret Streg. Saa steg den videre op; Mølleren gjorde Plads for den.

Pilatus gik strax hen tilhøire og lidt tilbage, hvor der var aabent op til de øvre Lofte. Og efter at have listet lidt om mellem Sække, Melkar og oprullede Tove gav den sig til at gaa rundt i en Kreds, medens den af og til saae tilveirs og bevægede Munden — dens Mjaven kunde man ikke høre, da Mølleværket gjorde en Del Larm.

Der var ikke noget Usædvanligt ved dette, men Mølleren og Christian blev staaende ubevægelige og vendte ikke Blikket fra Dyret.

Pludselig gav det et Sæt i Pilatus — som af et elektrisk Stød. Den standsede med den ene Forpote løftet, reiste først Hovedet som sædvanlig, men dreiede det derpaa ind i Kredsen; — og stirrende, som om Øinene vilde til at trille ud af Hovedet paa den, blev den staaende — bestandig med den ene Pote løftet — vel et halvt Minut, inden den besluttede sig til at gjenoptage sin ørkesløse Kredsvandring.

Et Par Gange gjentog det sig: — Katten standsede med et Sæt, det korte Øre dirrede og viste sin rosenrøde Inderside, mens den stirrede ind