440
Anstrengelse, saadan lige da hun var paa sit Yderste! det havde hun da kunnet spare sig, for det var vel nok kommen i Orden uden det, hvad Jakob?
Mølleren foer paany sammen ved Svogerens Henvendelse. — Hos ham havde Skovfogdens Ord vakt det frygtelige Billede af dem, som han havde sendt bort »midt i Synden« uden Varsel — og Selskabet havde været som forsvundet for ham. Han greb nu uvilkaarlig til Kassen med Cigarerne, som han havde stillet fra sig paa en Stol, og bød Svogeren.
Denne brød ud i en skraldende Latter:
— Nei Tak, du! i saadan bansat Fart kan jeg da heller ikke faa Has paa en Cigar — fine Varer forresten, ja, du veed nok, hvad der er godt. Nei, hvad det var jeg sagde, det var nok kommen i Orden uden det.
— Hvad var kommet i Orden?
Da brølte Dragen formelig af Latter, vred sig paa Bænken og blev saa carmoisinrød i Hovedet, at Faren for en Sprængning var overhængende.
— Haha! som han gaar i Giftetanker! — henvendte han sig endelig til Selskabet i Almindelighed, uden at bemærke, at de Andre, langt fra at more sig over Møllerens Aandsfraværelse, snarere vare trykkede af den og neppe tilbøielige til at give Giftetanker Skylden: — som han gaar i Giftetanker, det har
