Side:Møllen.djvu/454

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

442

Bedstemoderen, som gav sig til at spørge ham ud om Skolen og om hans Bedrifter der.

Mølleren fulgte med Øinene den jomfruelige Skikkelse, der i en lys rosa Kjole mer og mer smeltede sammen med al denne rødmende Hvidhed af Luft og Blomster. Og han længtes efter at være ene med hende.

Han havde det gode Indfald at mumle Noget om en Toddy — med en vis Forlegenhed, som viste sig at være ganske overflødig:

— Jeg siger ikke nei, Jakob. Naar den bliver budt, saa er jeg ikke den, der siger nei, det ved Gud jeg ikke er, bedyrede Svogeren høirøstet og ivrig, som om Nogen havde haft ham mistænkt for en saadan Ugemytlighed.

Mølleren gik ud i Kjøkkenet og gav Pigen Besked om Toddyen, slentrede saa om i Gaarden, som om han vilde se et eller andet efter, og skyndte sig gjennem Kjøkkenhaven ud i Frugthaven — idet han omhyggelig undgik at komme indenfor Synsvinklen af dem, der sad ved Havestuen. Han kunde ogsaa uden det naa ned til Dammen.

Hanne var ganske rigtig gaaet lige derned og havde sat sig paa en Sten — der hvor hun paa Begravelsesdagen havde staaet med sin Broder og Mølleren. Det lille Kjær laa der i Skyggen af de