Side:Møllen.djvu/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

34

Pilatus havde ogsaa Noget for sig, naar den mente, at da dens Herskerinde daglig havde sin Gang og sit Arbeide der, saa kunde den ogsaa betræde det, ja at det som Beboelsesrum overhovedet ikke egentlig faldt ind under Begrebet »Mølle« — et Begreb, som den iøvrig fuldt ud respekterede. For selv naar Lise gik op med Mad til Møllersvendene, fulgte den aldrig med; her derimod formente den endnu at være paa sin Boldgade.

— Nei, se de to Bæster igjen, som de skaber sig! udbrød Lise.

Neppe havde hun sagt det, før de var faret i hinanden. Lise skreg op og huggede efter det rasende Hvirvel-Par med en Skraamadrads, som hun rev fra en uredt Seng — aabenbart et haabløst Foretagende. Men pludselig havde Lars faaet Kiss i Nakken og slængte den ud ad den aabne Dør, og da Modstanderen var fjernet, gav Pilatus efter for Skraamadradsens Paavirkning og krøb ind under Sengen.

— Men Gud, at du turde! de kunde jo have kradset dig frygtelig, sagde Lise.

— Kiss kunde have revet et Øie ud paa Pilatus, og saa var du bleven vred paa mig, svarede Lars troskyldig.

— Det var flinkt af dig, at du turde tage