449
Maade. Hun bøiede sig lidt frem imod ham og strøg let med Haanden over hans Pande:
— Ja, Jakob, og jeg veed ogsaa, at Gud har givet mig en Opgave her, og den vil jeg med hans Hjælp ogsaa løse.
— Aa, Hanne! du har altid været min gode Engel! udbrød Mølleren.
— Nei, Jakob — saadan maa du da ikke tale!
— Jo, Hanne, det maa jeg nok, for jeg har altid følt det saadan. Du er den, der skulde føre mig frem til det Gode … Aa, men naar jeg nu dog ikke kan komme med — jeg veed, at hvis Nogen kunde det, saa maatte du kunne det, men maaske bliver det anderledes, end du har tænkt dig … Du veed ikke, hvor svært jeg har det med mit eget Sind — det kan du ikke forstaa —
— Jo, min Ven! jeg vil nok kunne forstaa det — efterhaanden — du skal se, vi kan tale sammen ogsaa om det — som gode Ægtefolk skal kunne tale om Alt — vi skal dele det sammen —
— Nei, nei! dele —? — du med mig? aa, nei, du veed jo slet ikke, hvordan det er med mig — det er noget helt Andet — saa — aa, det er er saa frygteligt — det kan jeg aldrig forklare dig — aldrig! … Du er jo — aa, du er som en Engel, ja, det veed jeg — naar jeg saadan ser paa
