35
ham — Tak skal du have … Fy du slemme Pilatus! skam sig!
— Er du færdig deroppe? spurgte Jørgen.
— Ja.
— Baade paa Kværnloftet og paa Broloftet?
— Ja.
— Naa, jeg skal nok komme op og se efter, brummede Jørgen mistroisk.
Men Lars var saa stolt af sin Daad og af den Ros, som Lise havde ydet ham, at Svendens Overlegenhed gled fuldstændig af paa ham. Han stak Hænderne i Buxelommerne og lænede sig til Dørkarmen: »Ja, du vilde nok gjerne være af med mig, men her staar jeg,« — tænkte han. »Du troer nu at du er den eneste, Lise bryder sig om; men har du maaske vovet dit Skind for at faa Kattene skilte?«
Jørgen tilkastede ham et rasende Blik, der dog vilde have været ganske frugtesløst, selv om det ikke var gaaet tabt underveis i Dunkelheden. Men det Blik, som Lise, der nu havde givet sig i Lag med den anden Seng, sendte Lars over Skuldren, syntes han at han kunde opfange med alt dets Indhold: »Nu ser hun paa mig! Han er ikke bange af sig, tænker hun. Maaske tænker hun ogsaa: »Jeg kunde gjerne kysse ham for det.« Han følte at han blev helt rød i Hovedet, og han foer sammen, da Lise talte til ham.
