Side:Møllen.djvu/470

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

458

villige Spørgsmaal, om hun ogsaa kunde komme ud af det i Bageriet og om hvordan det gik hjemme »lille Ane«? — for det var ingen anden end Hareane, som nu endelig havde fundet den ønskede Plads paa Møllen. Men Dragen tøvede ikke med at lette sin svære Krop fra Sofahjørnet, blidelig men bestemt tage Kanden ud af Haanden paa Ane og blande sig en Toddy med en Mine, som naar en Professor foretager en chemisk Blanding til et meget vigtigt ja endogsaa farligt Experiment.

Først da Drikken var tilstrækkelig »væget« — hvilket var af mer end en letfærdig gastronomisk Betydning, da en Toddy, der ikke var tre Gange saa stærk som den andre Dødelige pleie at drikke, efter Dragens Mening vilde skade hans Mave og gjøre ham uskikket til Arbeide i flere Dage — først altsaa da et tilstrækkeligt dunkelt Fluidum havde fyldt Glasset tilstrækkelig, og han fik sine Sandsers frie Brug igjen, bemærkede han, at Mølleren var kommen ind og traadt hen til Bordet. Og da samtidig Anes Røst peb i hans Øre, dannede der sig en af de kostelige og overraskende Ideeforbindelser, som han altid beundrede hos sig selv. Som en Følge deraf satte han hurtig Glasset fra sig, som han allerede havde løftet for at sætte Smag paa, lod sig plumpe ned i Sofaen, slog sig kladskende paa Laarene og brød ud i en meget støiende, men