Side:Møllen.djvu/472

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

460

søgte Dragen at trøste ham med et Forslag om en Slurk af hans Extra-Blanding.

Imidlertid vilde hans Moder give Selskabsstemningen en passelig Retning og bemærkede spøgende, at hun havde ladet en ny Kande varmt Vand komme og i det Hele spillet Værtinde — det var jo sidste Gang hun gjorde det. Nu kom der En, der nok selv vilde være Værtinde, og det var ogsaa saadan det skulde være; — hvortil Hanne svarede, at Madam Andersen forhaabentlig altid vilde være som hjemme i Christines gamle Hjem. Nu vilde hun kun være saa meget Værtinde, at hun lavede Toddy til Jakob, hvad hun udførte med megen Omhu og til Dragens levende Forargelse. Hvad? saadan noget Sprøit vilde hun da ikke tylle i Jakob! det var jo rent at forgive Manden! Han greb Romflasken for at væge Blandingen, men Hanne afværgede det leende. Rigtignok mente den trods sin Pietisme ofte humant dømmende Skovfoged, at den nok kunde taale en Kjende til; men Mølleren erklærede, at han var ganske tilfreds, og at Hanne netop havde truffet hans Smag. Ved at se hende staa saa muntert der og haandtere med Glas, Flaske og Kande, Theske og Sukker i den hyggelige Damp, som hvirvlede op i Lampelyset, var han atter kommen ud af den Misstemning, som Dragens Humor havde paadraget ham. Han lagde sin Arm om