Denne side er blevet korrekturlæst
IV.
I Underkjørslen stod Døren aaben til Karlekamret, hvor der var Lys. Christian sad derinde paa Sengekanten, med Hovedet støttet i sine Hænder.
Han foer sammen, da Mølleren traadte derind, og stirrede paa ham med et underlig opskræmmet Blik. Hans røde Haar strittede i flammeagtige Totter, som om Uveiret allerede var faret i det.
— Hvad Fanden skal det sige, at du sidder her og Møllen gaar? spurgte Mølleren glubsk … Kan du ikke høre, hvordan det tordner?
— Jo, det kan jeg nok, svarede Christian tværere og trevnere end nogensinde.
— Ja hvad — —! Naa, kom saa.
Christian purrede i Haaret, men rørte sig ellers ikke.
Det gjærede i Mølleren. Han traadte rasende helt hen til ham og var lige ved at vække ham
