36
— Lars, det er sandt, jeg har sat en Rundtenom med Ost og noget Øl af til dig, hvis du har Lyst; det staar inde i Borgestuen.
— Tak skal du have, Lise, sagde Lars og tradskede af, overordentlig rørt over denne Opmærksomhed. »Den har ærgret Jørgen! det kan nok være, jeg er i Kridthuset hos hende.«
— Saa blev vi dog af med ham, lo Jørgen. »Hvor snildt hun har udtænkt det i Forveien, for at vi kunde være alene,« tænkte han.
Men i Virkeligheden var det et Stykke Smørrebrød, som hun selv ikke havde kunnet spise, og Øllet var ved at blive surt.
Medens Lars i Borgestuen med Andagt nød dette Kjærlighedsmaaltid og kom i Snak med Christian, der havde faaet sin Grød tillivs men ikke gad reise sig, sad Jørgen ved Vinduet, dampende af sin Pibe, og fortalte Lise om den deilige Historie, som han læste i Almanakken. Lise havde sat sig paa Sengekanten og hørte forundret efter; af og til afbrød hun ham med et naivt Udbrud af sin Forbauselse over at han havde læst alt det og kunde huske det altsammen.
— Og hvad saa mer? spurgte hun spændt.
— Ja videre kom jeg ikke, for jeg kunde ikke se længer.
— Det var da et fælt Fruentimmer!
