Side:Møllen.djvu/495

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

483

Der var allerede flere Fremmede forsamlede i Gaarden, og Anders kom just hjem med Møllevognen.

Mølleren gik ligesom bedøvet mellem Skovfogden og Hanne. Just som de naaede Indgangsdøren, fik et enstemmigt Raab dem til at vende sig om.

Hatten skred samtidig foran og paa Siderne. Store Bundter af brændende Straa blev af Stormen ført bort over Markerne, hvor de feiede den unge Sæd som Ildkoste. Men hvad der skred ned foran — ind imod Gaarden — det faldt paa Omgangen og pressedes af Blæsten ind imod Kværnloftsvæggen og blæstes livlig op til spillende Flammetunger, som snart slikkede Straakappen i Glød, der hvor den omtrent i Mandshøide sprang tagskjægagtig frem. Som en Løbeild hoppede smaa Luer nedefra op over Kappen, mange Steder paa en Gang — gyldent glimtede det over den mørke Flade som en eventyrlig Dands af Lygtemænd paa en Mose. Det var som om denne Ildmasse, der saa pludselig var styrtet fra sit høie Stade, følgende sin Elementardrift higede efter atter at komme tilveirs og havde sendt en Sværm lette Blænkere forud for at prøve, om den steile Voldstigning ogsaa var til at forcere. Den var det; de fremmeligste svang allerede deres smaa lysende Faner helt oppe ved den gamle Stil-