Side:Møllen.djvu/499

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

487

fra Karlekamret, som snart stod opstablet der som paa en Auktionsdag.

Opmuntrede ved dette Redningsværk var en Del Fremmede paa egen Haand brudt ind i Huset og havde givet sig til at redde Bohavet, der blev slæbt ud i Haven — for at det der kunde blive ødelagt, hvis der kom Øsregn (hvad man haabede og ventede). — Andre Gjenstande fandt hurtig Vei gjennem Vinduerne, hvorved de fleste blev slaaet i Stykker eller stærkt skamferede — kort sagt, man var nyttig paa mange Maader og gjorde hvad man kunde.

Men Ingen overkom dog saa meget som Dragen.

Det er sandt, at denne fortræffelige Gaardeier ikke underkastede sig paafaldende legemlige Anstrengelser — der var nok til det — men han saaes overalt, og hvor han ikke saaes, hørtes hans Røst, og der var i dens utrættelige Raab en god Del Opmuntring og Beroligelse for dem, der arbeidede spredt og uden Oversigt: for de forvissedes om at der var en ledende Aand, der havde sit Blik overalt og holdt alle Traadene i sin Haand, og de underrettedes om hvad der foregik andre Steder. »Hiv oh høi,« lød det, »op med Spanden … Bare herhen med Skabet, her er Plads til det! … Det var Ret, lad os faa de Sække paa det Tørre, det