Side:Møllen.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

44

med et Kosteskaft, kjælede han for ham og legede med ham hele Dagen, og fra den Tid af render de altid efter hinanden …

— Det er et Par dumme Unger begge to.

— Hør, hvorfor kan du egentlig ikke lide Trofast? han er da ellers en meget ordentligt Hund.

— Den Kjøter! han vælter Alt, hvad han kommer i Nærheden af, og saa er han fuld af Lopper.

— Ja, Lopper har han jo nok svært mange af, indrømmede Jørgen; men det kan han jo ikke gjøre for, og det Andet retter sig vel med Tiden.

— Nei, Pilatus og jeg vi kan slet ikke lide Trofast — vel Pilatus? nei det kan vi ikke, sagde Lise og rullede med Foden Katten rundt paa Gulvet.

Jørgen strøg atter en Tændstik af, denne Gang for at tænde sin Pibe for Alvor og smøge sig ind i dybe Tanker om de politiske Forviklinger i Møllestaten, hvis Resultat samlede sig i følgende Betragtning:

»Ja, hvis Hans var sexten Aar i Stedet for at han kun er sex, saa skulde det jo ikke feile, at Lise kunde faa Krammet paa ham lige saa let som hun kan binde sit Strømpebaand, — men nu troer jeg ligegodt ikke det er fri for, at hun er lidt bange for ham.