46
— Moder er heller ikke nu saa meget syg, svarede han. Præsten holder meget af Moder, fordi hun er god og from; derfor ser han gjerne ind til hende.
— Men saa er Præsten kommen gaaende eller ogsaa med sin egen Vogn, bemærkede Hans efter en kort Tavshed, idet han haardnakket sammenlignede Præstens tidligere Besøg med det nuværende.
Faderen klappede ham paa Hovedet, uden at finde noget Svar.
— Fader, begyndte Hans igjen, naar Præsten gaar, skal vi saa bede ham, om han vil bede Vorherre, at han lader være med at tage Moder fra os?
— Det gjør Præsten imorgen i Kirken, og saa beder hele Menigheden med.
— Vil du saa tage mig med i Kirke?
— Ja, min Dreng.
Drengen lagde sit Hoved i Faderens Skjød og tav længe. Imidlertid overveiede Mølleren, hvad han bedst kunde adsprede og glæde Hans med.
— Veed du hvad, Hans, naar vi saa har været i Kirke, saa vil vi kjøre om ad Nørre Sundskov og tage ind til Skovfogdens — de er nok ogsaa i Kirke, saa vi kan kjøre dem hjem … Kan du nok huske den rare Tante Hanne, som du holdt saa meget af, da hun var her og legede med dig? hun bager saadan lækre smaa Kager; og de boer
