Side:Møllen.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

54

Værste, at de begge havde gjennemskuet ham — derfor var han bleven helt forlegen og havde stammet. Jørgen havde hostet, som om det havde været nødvendigt netop i det Øieblik at faa Røgen i den gale Hals; i Lises Ligegyldighed laa der daarlig skjult Ringeagt, og om det saa var Pilatus, der listede i Hælene paa sin Herskerinde, saa syntes den at haane ham med den bløde Bøining af sin Hale — et stort hvidt Spørgsmaalstegn, der gik foran ham i Mørket.