Side:Møllen.djvu/75

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

63

havde et fromt, christeligt Gemyt og holdt sig til Kirken; det gav den bedste Borgen for, at Alt blev som det skulde være; for saadan En vilde ogsaa være nøieregnende med sine Pligter og al sin huslige Gjerning. Og i den Henseende var det bedre, at der blev gjort for meget end for lidt, for der var jo dem, der overdrev — ogsaa med det Religiøse, og næsten var noget for strenge af sig; det kunde maaske være lidt ubekvemt i det daglige Liv, men det var dog bedre end det Modsatte. Og maaske havde de i Grunden Ret, for der gik megen Synd og Letfærdighed i Svang.

Alt imens hun talte om dette, forekom det Manden, som om hun havde en Bestemt i Sigte, nemlig Skovfogdens Søster Hanne. Begge Sødskende hørte til den indre Missions Retning, og navnlig han, der var et Par Aar yngre end Mølleren, kunde ikke siges fri for et lidt fanatisk Anstrøg. I Begyndelsen havde dette stødt Mølleren noget tilbage, da han for et Par Aar siden lærte ham at kjende, men Christine havde strax været for denne »dannede Omgang«. Boglig Dannelse havde Skovfoged Christensen rigtignok næsten endnu mindre af end Mølleren, for han læste aldrig Andet end opbyggelige Traktater; men en streng pietistisk Religiøsitet, der er al høiere Aandsdannelse saa fjendsk, er i alt Fald gunstig for en vis primitiv sjælelig