Side:Møllen.djvu/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

65

følte han sig underlig urolig, som En for hvem pludselig helt nye Livsudsigter aabne sig.

Den Syge derimod var aabenbart beroligt. Hun sank dybere ned i Leiet og lukkede Øinene, træt af Samtalen. Strax efter bad hun ham om at læse høit for hende af det Nye Testament, Bjergprædikenen efter Matthæus. Mølleren gav sig til at læse saa godt han kunde; men hans Tanker vare kun halvt ved de hellige Ord. Netop deres Forening af religiøs Sagtmodighed og religiøs Strenghed manede Hannes Billede, der jo allerede spøgede i Nærheden, helt levende frem: — hun burde læse dette for, hun alene vilde kunne sige det saadan, at det fik den rette Hjerteklang! og idet han fordybede sig i denne Forestilling, agtede han mere paa hendes Stemme end paa de Ord, hun skulde have sagt, og som nu kom tørt og skoledrengeagtig nok fra hans Læber.

Men pludselig vendte disse Ord sig mod ham selv og trængte ind paa ham med en Dommers Uafviselighed. Han læste:

»I have hørt, at der er sagt til de Gamle: du skal ikke bedrive Hor. Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.«

Hans Tunge standsede; det var ham ikke muligt at faa et Ord mere frem — hvor gjerne han end vilde. Thi han følte, at han ved denne