Side:Møllen.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

74

Aars Forløb, men imens var Hans kommen, og ham beholdt de. Men da hun var et Par og Tredive begyndte hun at plages af Aandenød, pludselige Ængstelser og Mathed; hendes Figur tabte sig, Ansigtsfarven, der endnu havde beholdt en kraftig Friskhed, graanede og fik undertiden et Anstrøg af Violet.

Muligt, at dette bidrog til at gjøre Mølleren modtageligere for Lises blomstrende Ungdom.

Han kunde iøvrig ikke huske at hun strax, da hun ved Høstens Tid tiltraadte sin Tjeneste, havde gjort synderlig Indtryk paa ham. Hele Formiddagen var han sammen med hende i Bageriet. Christian stod imellem dem; han slog den Deig op, som hun havde veiet af, og Mølleren gav Brødet den endelige Form. Der blev hverken set til Siden eller vexlet Ord, men der var ligesom lidt mer Humeur i Arbeidet, end mens den forrige Pige var der, en klodset Lollik. Nærmest kom hun ham, naar hun tog imod Brødet, som han langede ud af Ovnen. Saa lagde han Mærke til, at hendes Arme vare smukke, og at der var noget eget Klædeligt ved alle hendes Bevægelser.

Det første Øieblik, der var ham paafaldende, naar han — som nu — i Tankerne gjennemgik denne Tid, det var Juleaften. Han saae, hvordan hun, lige da de skulde ind at spise, vinkede ad