76
og blev temmelig langvarigt; Benene hovnede op, Pulsen var uregelmæssig. Nu maatte der gjøres Anstalter for at faa en anden Pige, da Husmoderens Haand savnedes overalt. Men Lise paatog sig at gjøre Fyldest; foruden at hjelpe i Bageriet passede hun Kjøkkenet og besørgede Husgjerningen; — man spiste lidt senere, Maden var maaske en Kjende ringere og Rengjøringerne neppe de grundigste, men det gik dog. Mølleren var fuld af Beundring og Lovtaler, og Christine, der som dygtig Husmoder vidste, hvad det vilde sige at faa saa meget fra Haanden, kunde ikke nægte hende sin Anerkjendelse. Hun ydede den ganske vist med Vrangvillie, for hun havde hele Tiden ikke haft meget tilovers for Lise. Der var først og fremmest hint »Noget« i hendes Væsen, som ikke behagede hende. Det vil ikke vare længe, før der bliver Jav mellem hende og Karlene, mente hun. Men desuden fandt hun, at Lise havde Hang til Ladhed og ikke just tog det nøie med sine Pligter. Saa meget mere overraskende var det altsaa, at hun i Husmoderens Sygetid havde gjort langt mer end sin Pligt og slet ikke forlangte noget Vederlag derfor — ja endogsaa slog det hen, naar man bragte det paa Tale. »Man maa jo hjelpes ad i et Hus, naar der kommer Sygdom paa,« sagde hun saa — »hvem vil regne saadan Noget?« — Denne Høimodighed var
