82
var det hende ligesom om han maatte være deroppe.
Men der var især een Ledighed, ved hvilken han havde overbevist sig om denne hendes gaadefulde Evne; det var den eneste Gang, da han havde forglemt sig.
Han havde været inde i Magasinet og vilde gaa op i Møllen, da kom Lise netop ned ad den steile Trappe op til Broloftet; hun havde bragt Mad op til Svendene. Da hun saae ham staae der, vendte hun sig, for ikke som sædvanlig at gaa baglængs ned. Med høire Haand støttede hun sig til Muren, og for ikke at hænge fast, løftede hun Kjolen op med den venstre, saa at et kraftigt, smukt formet Ben viste sig næsten op til Knæet. Foden, i Strømpesok, famlede efter Trinnet og krummede sig om det som en Haand; i hele hendes ligevægtsøgende Legeme var der en blød, kattesmidig Bevægelse, og et ængsteligt Smil, der klædte hende nydelig, fuldendte Møllerens Fortryllelse. Da hun endelig hoppede de sidste Par Trin ned, greb han hende i sine Arme og kyssede hende — med et Forsøg paa at give dette erotiske Anfald det muntre, friskfyragtige Præg af et Stykke almindeligt kraftigt Courmageri — men det lykkedes ikke helt, hans Latter klang ikke naturlig. Pigebarnet stirrede underlig paa ham, idet hun smilede med sine
