Side:Møllen.djvu/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

83

skinnende Tænder, saa snoede hun sig løs og smuttede ud ad Døren.

Han steg op i Møllen, hvor han blev omtrent et Kvarter, og gik saa over i Huset. Da han kom ind i Sygestuen, traf han sin Svigermoder i stor Angst. For et Kvarters Tid siden var Christine faret op i et heftigt Anfald af Aandenød — stirrende ud for sig, uden at se Moderen. Hun havde indtil det Øieblik ligget stille hen, og det var overhovedet en Tid, i hvilken det syntes at gaa fremad med hende. Hele Aftenen var hun fra sig selv og fantaserede, og af enkelte Udbrud sluttede Mølleren, at hun ligesom havde været Vidne til hin Scene ved Broloftstigen. Det forekom ham heller ikke mindre muligt end saa mange Træk af Fjern-Sandsning, som han i den sidste Tid mente at have oplevet med hende.

Men fra den Dag af daterede sig den betænkeligere Vending, som hendes Sygdom havde taget. — —

Mølleren sad ubevægelig og tænkte paa alt dette, der stod om ham ligesom i en Cirkel, det ene ikke fjernere fra ham end det andet. Det var som om det var igaar, at han kom kjørende ind i i Bondegaarden og hun kom ud og tog imod de dampende Brød. Og det var ikke længer siden, syntes han, at de stod deroppe i Hatten, da Møllen blev dreiet; — endnu igaar, havde hun mindet ham saa