85
— Men du behøvede da ikke at rede min Seng.
— Jeg tænkte dog maaske Husbond vilde sove lidt inat.
Mølleren sov i denne Tid om Dagen, mens Svigermoderen var der, og vaagede om Natten hos sin Kone.
— Naar jeg har sovet nogle Timer, kunde jeg godt vaage lidt derinde, tilføiede Lise.
— Vist ikke! hvad er det for noget Snak, svarede han uvillig.
Det gav formelig et Gys i ham ved Tanken om, at den Syge skulde vaagne op og se Lise sidde ved sin Seng.
Lise, der stod med Ryggen til ham, smilede underfundig.
I det samme begyndte Hans at klynke sagte og kaste sig i sin Seng. Faderen traadte hen til ham, lagde Puden og Dynen tilrette og klappede ham varsomt paa Hovedet. Strax blev Barnet stille og syntes at falde i en dybere Søvn, som under et magnetisk Strøg.
Mølleren saae sig raadvild om: — han kunde slet ikke huske, hvorfor han befandt sig her. — Rigtig: Vand!
Han gik hen til Vadskebordet og heldte af en Lerkrukke Vand i et Glas.
