ved en utilfredsstillet, unaturlig undertrykt Genkendelses- og Udvekslingstrang og navnlig ogsaa en vis spændt Respekt. Thi Mennesket elsker og ærer Mennesket, saa længe de ikke er i Stand til at bedømme hinanden, og Længslen er et Produkt af mangelfuld Kendskab.
Et eller andet Forhold og Bekendtskab maatte nødvendigvis udvikle sig mellem Aschenbach og den unge Tadzio, og med dyb Glæde kunde den ældre konstatere, at Deltagelse og Opmærksomhed ikke forblev fuldstændig ubesvarede. Hvad bevægede for Eksempel Skønheden til, naar han om Morgenen kom ned paa Stranden, aldrig mere at benytte Bræddebroen ved Bagsiden af Hytterne men altid at slentre hen til sin Families Hytte ad Vejen foran, gennem Sandet, forbi Aschenbachs Opholdssted og tit unødvendig tæt forbi ham, næsten strejfende hans Bord, hans Stol? Virkede saaledes hans overlegne Følelses Tiltrækning, Fascination, paa sin spæde og tankeløse Genstand? Aschenbach ventede daglig Tadzios Komme, og undertiden lod han, som om han var beskæftiget,
