raabt som Tegn paa Fejghed, naar de havde fundet Sted i et andet Øjemed: Knæfald, Eder, indstændige Bønner og slavisk Væsen, saadanne kom ikke den elskende til Skam, han høstede tværtimod Lov derfor.
Saaledes bestemtes den bedaaredes Tænkemaade, saaledes søgte han at støtte sig selv, at bevare sin Værdighed. Man samtidig ofrede han stadig de malpropre Begivenheder i det indre af Venedig en spejdende og egensindig Opmærksomhed, dette Omverdenens Eventyr, der dunkelt flød sammen med hans Hjertes og nærede hans Lidenskab med ubestemte, lovløse Forhaabninger. Opsat paa at erfare noget nyt og sikkert med Hensyn til Sygdommens Standpunkt og Fremskridt, gennemstøvede han paa Byens Kaffehuse de lokale Blade, da de i flere Dage havde været forsvundne fra Avisbordet i Hotellets Forhal. Paastande og Tilbagekaldelser afvekslede med hverandre deri. Antallet af Sygdomstilfælde, af Dødsfald, skulde løbe op til tyve, til fyrre, ja hundrede og mere, og umiddelbart efter blev enhver Optræden af Soten, om ikke ligefrem benægtet, saa dog
