andet bag.“ Og saa sagde han i sit redelige og magelige Sprog Sandheden.
Allerede i flere Aar havde den indiske Kolera lagt en forstærket Tilbøjelighed til Udbredelse og Vandring for Dagen. Fremkaldt af de varme Sumpe i Gangesdeltaet, opsteget med de mefitiske Dunster fra det yppigt-værdiløse, af Mennesker skyede Urskovs- og Øvildnis, i hvis Bambustykninger Tigeren lurer, havde Soten raset vedholdende og usædvanlig hæftigt i hele Hindostan, var gaaet østpaa til Kina, vestpaa til Afghanistan og Persien og, følgende Karavanetrafikkens Hovedveje, baaret sine Rædsler til Astrakan, ja selv til Moskva. Men medens Evropa skælvede for at Spøgelset derfra og til Lands skulde holde sit Indtog, var det, slæbt dertil over Havet af syriske Koffardiskibe, næsten samtidig dukket op i flere Middelhavshavne, havde løftet sit Hoved i Toulon og Malaga, gentagne Gange vist sin Maske i Palermo og Neapel og syntes ikke mere at ville vige fra det hele Kalabrien og Apulien. Den nordlige Del af Halvøen var bleven forskaanet. Midt i Maj dette Aar fandt man imidlertid i Venedig paa
