Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

foldige Fremmedindustri i Tilfælde af Panik og Vanry var truet, viste sig mægtigere i Byen end Sandhedskærlighed og Respekt for internationale Overenskomster, det fik Myndighederne til haardnakket at opretholde deres Fortielses- og Fornægtelsespolitik. Venedigs øverste Medicinalembedsmand, en Mand af store Fortjenester, var indigneret traadt tilbage fra sin Post og underhaanden bleven erstattet ved en mere føjelig Personlighed. Folket vidste det; og de øverstes Korruption i Forbindelse med den herskende Usikkerhed, den Undtagelsestilstand, i hvilken den omkringvandrende Død hensatte Byen, frembragte en vis Demoralisation af de lavere Lag, en Opmuntren af lyssky og antisociale Drifter, der lagde sig for Dagen i Umaadelighed, Skamløshed og voksende Kriminalitet. Imod hvad Tilfældet ellers var kunde man om Aftenen se mange berusede; ondartet Pak gjorde, hed det sig, om Natten Gaderne usikre, røveriske Overfald, ja selv Mord gentog sig, thi allerede to Gange var det blevet paavist, at Personer, der angaves at være faldne som Ofre for Epidemien, var