Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/147

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Kvinder, snublende over Skindgevandter, der hang dem ned fra Bæltet, rystede Tamburiner over Hovedet, som de stønnende kastede tilbage, svingede osende Fakkelbrande og nøgne Dolke, holdt tungespillende Slanger med et Greb midt om Kroppen eller bar skrigende deres Bryster i begge Hænder. Mænd, med Horn i Panden, med Pelsværk om Bæltestedet og lodne i Huden, bøjede Nakken og løftede Arme og Laar, lod Malmbækkener drøne og slog rasende paa Pavker, medens glatte Drenge stak med omkransede Stave til Bukke, til hvis Horn de klamrede sig og af hvis Spring de jublende lod sig slæbe med. Og de begejstrede hylede Raabet i bløde Medlyde og i Slutningen en lang u-Lyd, paa én Gang sød og vild, som ingen nogensinde før hørt: ― her lød det, brølt op i Luften, som af Hjorte, og der gengav man det, mangestemmet, i vild Triumf, hidsede hverandre dermed til Dans og Svingen med Lemmerne og lod det aldrig forstumme. Men alt gennemtrængtes og beherskedes af den dybe, lokkende Fløjtetone. Lokkede den ikke ogsaa ham, den modstræbende oplevende, skamløst vedholdende til