fjerne alt forstyrrende Liv rundt om og han blive alene tilbage paa denne Ø med den skønne, ― ja, naar om Formiddagen ved Havet hans Blik tungt, ufravendt, hvilede paa den attraaede, naar han i den svindende Dag var uværdig nok til at følge efter ham gennem Gyder, i hvilke hemmeligholdt den modbydelige Sot spøgede, saa syntes det uhyrlige ham løfterigt og brøstfældig Moralloven.
Ligesom en hvilkensomhelst anden elskende ønskede han at behage og følte bitter Angst for, at det ikke skulde være ham muligt. Han tilsatte sin Paaklædning ungdommeligt oplivende Enkeltheder, han anlagde Ædelstene og benyttede Parfumer, han anvendte flere Gange om Dagen megen Tid paa sit Toilette og kom smykket, ophidset og spændt til Middagsbordet. Overfor den søde Ungdom, der havde gjort det af med ham, indgød hans aldrende Legeme ham Modbydelighed; Synet af sine graa Haar, sine skarpe Ansigtstræk nedstyrtede ham i Skam og Haabløshed. Det drev ham til at opfriske og restituere sig selv legemligt; han besøgte hyppigt Hotellets Frisør.
