Denne side er blevet korrekturlæst
op imod Stolens Ryg, langsomt fulgt dens Bevægelser, der gik derude; nu hævedes det, gik ligesom Blikket i Møde, og sank ned paa Brystet, saa hans Øjne skuede nedefra opad, medens hans Ansigt fik den dybe Søvns slappe, i sig selv hensunkne Udtryk. Men det var ham, som om den blege og yndige Psykagog derude tilsmilede ham, tilvinkede ham; som om han, idet han tog Haanden fra Hoften, pegede udefter, svævede foran ind i det forjættende-vældige. Og, som saa ofte, beredte han sig paa at følge ham.
Der hengik Minutter, inden man ilede den til Siden ned i Stolen sunkne til Hjælp. Man bar ham op paa hans Værelse. Og allerede samme Dag modtog en respektfuldt rystet Verden Efterretningen om hans Død.
