Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

var de funklende Replikker i Samtalen mellem Voltaire og Kongen om Krigen født; disse Øjne, der saa mat og dybt ud gennem Glassene, havde set Lasaretternes blodige Inferno under Syvaarskrigen. Ogsaa personlig taget er jo Kunsten et forhøjet Liv. Den gør dybere lykkelig, den fortærer hurtigere. Den indgraver i sin Tjeners Ansigt Sporene af imaginære og aandelige Eventyr, og den fremkalder, selv naar den ydre Tilværelse præges af klosterlig Stilhed, i Længden en saadan Forvænthed, Overforfinelse, Træthed og Nysgerrighed hos Nerverne, som et Liv fuldt af udsvævende Lidenskaber og Nydelser næppe vilde have været i Stand til at frembringe.