Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/34

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

var aabent. Men Regn og tung Luft, et snævert, sluttet østrigsk Hotelselskab og Manglen paa det roligt inderlige Forhold til Havet, som kun en blid, sandet Strand frembyder, ærgrede ham, gjorde, at han ikke naaede til Bevidstheden om at være truffet paa det Sted, der var bestemt for ham; der var noget i hans Indre, der drog ham, det var ham endnu ikke klart, hvorhen, det gjorde ham urolig, han studerede Skibsforbindelser, han saa sig søgende omkring, og med ét, paa én Gang overraskende og som noget selvfølgeligt, stod ham hans Maal for Øje. Naar man pludselig ønskede at naa til det uforlignelige, det eventyrligt afvigende, hvor tog man saa hen? Det var jo klart. Hvad skulde han her? Han var gaaet fejl. Derhen skulde han være rejst. Han tøvede ikke med at sige op. Halvanden Uge efter hans Ankomst til Øen bar en hurtig Motorbaad ham og hans Bagage i Morgentaagen tilbage til Krigshavnen, og han gik kun i Land dér, for straks ad en Bræddebro at betræde det fugtige Dæk paa et Skib, der laa med Dampen oppe for at afgaa til Venedig.

Det var et bedaget Fartøj af italiensk Na-