Mundvigene med Tungespidsen. Aschenbach saa paa ham med rynkede Bryn, og atter paakom der ham en Følelse af Ørhed, som viste Verden en svag, men dog ustandselig Tilbøjelighed til at skabe sig om til et Vrængebillede: en Følelse, som Omstændighederne imidlertid afholdt ham fra at give efter for, da just Maskinens stampende Arbejde begyndte paa ny og Skibet genoptog sin saa nær ved Maalet afbrudte Sejlads gennem San Marco-Kanalen.
Saa saa han den altsaa igen, denne den mest forbavsende Landingsplads, denne blændende Komposition af fantastiske Bygningsværker, som Republikken stillede overfor de sig nærmende søfarendes ærefrygtsfulde Blikke: Paladsets herlige Lethed og Sukkenes Bro, Søjlerne med Løve og Helgen ved Kajen, den pragtfuldt fremtrædende Fløj af Eventyrtemplet, Udsigten henimod Portal og Kæmpeur, og idet han saa paa alt dette, kom han til at tænke paa, at det at komme til Venedig over Land, til Banegaarden, var det samme som at betræde et Palads gennem en Bagdør, og at man ikke anderledes end som han nu,