venten af Spisningen. Han tog en Avis fra Bordet, satte sig i en læderbetrukket Stol og betragtede Selskabet, der paa en ham behagelig Maade adskilte sig fra det under hans første Ophold.
En videre, tolerant meget omfattende Horisont aabnede sig. Dæmpet blandede Lydene af de store Sprog sig. Den verdensgyldige Aftenpaaklædning, en Dannelsens Uniform, sammenfattede i ydre Henseende de forskellige Varieteter af det menneskelige til en anstændig Enhed. Man saa Amerikanerens tørre og lange Mine, den mangeleddede russiske Familie, engelske Damer, tyske Børn med franske Bonner. Den slaviske Bestanddel lod til at være fremherskende. Lige i Nærheden blev der talt polsk.
Der var en Gruppe halvvoksne og næppe udvoksede, under en Guvernantes eller Selskabsdames Varetægt, samlet om en lille Bambusbord: Tre unge Piger, femten- til syttenaarige, lod det til, og en langhaaret Dreng paa maaske fjorten Aar. Med Forbavselse bemærkede Aschenbach, at han var fuldendt skøn. Hans Ansigt, blegt og yndefuldt, om-
