Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

baaret af partisk og lunefuld Kærlighed? Aschenbach var tilbøjelig til at tro dette. Næsten ethvert Kunstnernaturel er født med en yppig og forrædersk Hang til at anerkende en Skønhed skabende Uretfærdighed og tage Del i og hylde aristokratisk Begunstigelse.

En Tjener gik omkring og meldte, at Maaltidet var parat. Lidt efter lidt forsvandt Selskabet gennem Glasdøren ind i Spisesalen. Efternølere, kommende fra Vestibulen, fra Elevatoren, gik forbi. Man havde begyndt at servere derinde, men de unge Polakker blev endnu ved deres Bambusbord, og Aschenbach, der sad godt i sin dybe Lænestol og iøvrigt havde det skønne for Øje, ventede med dem.

Guvernanten, en lille og korpulent Halv dame med rødt Ansigt, gav endelig Tegn til at rejse sig. Med optrukne Bryn skød hun sin Stol tilbage og nejede, da en høj Dame, klædt i hvidgraat og meget rigt smykket med Perler, traadte ind i Hallen. Denne Dames Holdning var kølig og afmaalt, Opsætningen af hendes let pudrede Haar saavelsom Snittet paa hendes Kjole af den Simpelhed, der